Pis og Papir udeliv Archives - Pis og Papir


Halskæde med strandskaller og perler

Kniv snittet ud af træ

 

Halskæde med snittet hjerteformet træperle

Hullet i perlen er lavet ved at banke et søm igennem træet inden den blev snittet færdig.

Det eneste der kræves er en god kniv og tålmodighed.

Kogletrold / koglenisse

Hvis man kigger godt efter når man går tur i skoven, kan det være man er heldig at få øje på én af disse små løjerlige fyre… En sød lille koglenisse.

kogletrold kogletrold fra siden

Nissen her er lavet ved hjælp af limpistol.

Der er brugt:
– 1 lille kogle,
– 1 lyserød træperle som næse,
– 2 grå træperler som fødder,
– et par rulleøjne (perler kan også bruges)
– et stykke rød filt klippet i en trekant og limet sammen til et kræmmerhus.
– Halen er st stykke garn som er limet fast på bagen.

En lille dut lim på siden af huen, som så er foldet ned over, får den til at beholde det ‘skæve’ look.

Koglenisser kan laves i mange forskellige størrelser og former – prøv dig frem med forskellige typer kogler, eller hvad med strandskallenisser?

God fornøjelse!

Julemus

Lav selv en julemus af naturmaterialer.

Du skal bruge et stykke læddersnor, en halv valdnøddeskal, en halv tørred frøkapsel fra bøgetræ, lim (kontaktlim el. limpistol) og en tusch til at tegne øjne og næse. Du kan se på billederne, hvordan de forskellige dele er sat sammen.

Bålmad er for alle

snobrød med pølse

Opskrift til snobrød findes der mange af. En almindelig pizzadej eller bolledej kan anvendes og hævemiddel kan godt undværes. Dej snoet med pølsestykker imellem kan varmt anbefales.

Hvis man laver madbrød med fyld (kødsovs, grøntsager og ost eller hvad man nu finder på) så anbefales det at fyldet ikke er for flydende eller at osten er for fed fordi dejen bliver klistret inde i brødet og bliver meget let utæt. Hvis der drypper fedt eller sovs ned på bålet så vokser flammerne ofte og brødet bliver brændt.

Husk at dejen ikke må klistre når den lægges på risten da det bliver umuligt at vende fordi det hænger fast.

Tinstøbning i støberinge med sand

Støbe-ringen med den høje kant inderst i ringen, lægges på en plade så åbningen vender nedad.

Støbesandet pensles med talkum

Sandet sies for at det fordeles til en pæn overflade uden lufthuller og skidt. Når sandet fylder det meste af ringen presses det sammen og der fyldes op så ringen er hel fyldt og overfladen kan skrabes af.

Ringen vendes om således at det sand du har siet nu vender op ad !! Det er her figuren skal trykkes ned når du har penslet overfladen (og evt figuren) med talkum – det sikrer at sandet ikke klæber til figuren og det sand der senere fyldes i den anden ring.

Figuren vendes så den pæne side vender nedad og så den tykke ende vender mod ringens åbning hvor det flydende tin hældes i – husk at den side af figuren hvor stæbekanalen laves skal kunne slibes til – dvs lad vær med at hælde tin ned i hovedet på en figur. Nu presses figuren halvt i.

Støberingenes kanter (der hvor de skal sættes sammen) skal gøres om hyggeligt rene for at slutte tæt – eller bliver der en grim støbekant rundt om hele figuren der hvor de to sandflader samles.

 Aftrykket ses i sandet

Si sandet ned i ringen igen indtil figuren er godt dækket. Fyld op med sand så ringen er HELT fyldt med hårdt sammenpresset sand.

Den originale figur fjernes 09_st+©bekanal

Figuren skal nu tages forsigtigt ud. Du kan eventuelt rette til med spidsen af en kniv – endda ridse et bogstav i hvis du har en figur med en flad side. Der er også mulighed for at lægge et stykke bøjet ståltråd ned i formen således at figuren kan anvendes som vedhæng.

 

Der skal laves støbekanal – dvs den indgang det smeltede tin skal hældes i.

Det er lettest at lave imens figuren sidder i – og kanalen skal skæres i sandet i BEGGE ringe.
HUSK: Hvis der skal en ståltråd i figuren så den kan hænge, så gøres det nu.

klemmer holder ringene sammen smeltet tin hældes i sandformen

Der sættes klemmer på og tin smeltes og hældes i.
HUSK ! Smeltet tin har en smelte-temperatur på 232° grader så det er monster varmt
Hvis der er bare en lille smule fugt så kan det springe – dvs du kan få det i ansigtet –Hold afstand !

 13_figuren_i_formen

Figuren kan tages ud med en kniv og køles af i vand.

Det ekstra tin, der sidder fra støbekanalen, kan klippes af med en tang og genbruges – tin bliver lige så pænt, når det smeltes igen, hvis det gøres rent for sand først.

Figuren kan vaskes i almindelig håndsæbe, eventuelt ved hjælp af en neglebørste for at få det sidste sand af. De fleste figurer kan med fordel slibes lidt med små file til støbekanterne forsvinder.

 

Se vejledning som pdf: Tinstøbning i støberinge med sand

Kobbersmykker lavet på bålpladsen

Disse kobbersmykker er lavet sammen med børn på 7-10 år i en middelalder temauge i en SFO.

Nogle er varmet op over ilden og hamret flade, mens andre bare er tynd kobbertråd viklet om et tykkere stykke, der er formet til fx en sommerfugl.

kobber og tin lavet af børn over bål

 

Tinstøbning i hjemmelavede lerforme


 

Formene er hjemmelavede. De er lavet af almindelig blå-ler.

Mønstrene i formene kan rettes til med fx spidsen af et søm når leret er tørt.

Det smeltede tin hældes i formen med en ske og afstøbning får så kun mønster på den ene side. Tilgengæld kan mindre børn (0. – 2.kl.) være med til at hælde tin i formen.

Her ses nogle af de små tinfigurer, der kan laves.

Design dit eget rollespilsvåben og lav det selv.

Det kan lade sig gøre ved hjælp af materialerne: skum-liggeunderlag, gaffatape og elektrikerrør.

Tegn evt. din model på papir inden du tegner den op på skum- liggeunderlaget. Husk at lave det lidt større end du har tænkt det færdige resultat skal være fordi der skal være plads til elektrikerrøret inde i mellem skum lagene.

Hvis det er et tyndt liggeunderlag du bruger, kan du evt. bruge to stykker på hver side af det stykke elektrikerrør som skal ligge inde i midten. Dvs. du skal lave din model til fire stykker.

Længden af elektrikerrøret skal være kortere end din model således at liggeunderlaget kan nå omkring røret i enden hvor du har dit håndtag.

I spidsen af dit våben skal røret være ca 10 cm kortere end dit liggeundelag og det er af sikkerhedsmæssige årsager når man fægter med sit svær og stikker.

Her ses det færdige resultat jeg nåede frem til.