Pis og Papir Krympeplast Archives - Pis og Papir


Fingerringe af krympeplast

Unika-designede fingerringe af krympeplast.

1.Klip krympeplasten ud i ca 1cm brede strimler og forskellige længder (ca 9-13cm alt efter ringstørrelse)
2.Husk at afrunde hjørnerne, så de ikke bliver skarpe når ringen bages.
3.Dekorer strimlerne på den matte side. Tip: hvis du bruger et stykke ternet papir som underlag, er det nemt at lave et jævnt mønster.
4.Find genstande med ca samme omkreds som den finger ringen skal passe til (grydeske-håndtag, læbepomade, skakbrik eller lignende)
5.Bag ringene i ovnen (mat side op) indtil de er krympet til ca 1/3 størrelse.
6.MENS DE STADIG ER VARME (der skal arbejdes hurtigt!) rul da ringen omkring den valgte genstand, så enderne mødes (de må helst ikke overlappe, men et LILLE mellemrum er ok)
7. Lad ringen køle af og prøv den på.
8. Går det galt med rulningen, eller bliver plasten hård inden den er rullet rigtigt, kan den lægges i ovnen igen indtil den glatter sig ud – og gentag pkt. 6

OBS!: Ikke al krympeplastik krymper præcist lige meget – det kan også variere alt efter ovn, temperatur og tid i ovnen.
Man kan evt lave et sæt prøvestørrelser ved at lave strimler i f.x. 9,10,11,12,13 cm længde – husk at skrive længden på dem. Bag, rul, og brug disse til at finde den rigtige ringstørrelse.